POWER
om magt i praksis

 

Vi står på en bakketop og ser ned på en storby. Boligkvarterer, infrastruktur, grønne åndehuller, et mylder af mennesker.
På byvandring med forfatteren retter vi blikket på de magtstrukturer, som vi alle er en del af i hverdagen – på arbejdspladsen, i nærmiljøet, i familien, i kulturen, i sproget. Gennem eksempler og faglige refleksioner bevæger vi os ind, hvor magt viser sig. Og vi ser, hvordan opmærksomheden på magt kan styrke vores samarbejdsrelationer og sameksistens.

POWER - om magt i praksis er skrevet til dig, der gerne vil blive klogere på magt i praksisnær sammenhæng – og med særligt sigte på dig, der arbejder med mennesker i dit professionelle liv. Bogen er den tredje i bogserien bøger at gribe med, som med et personligt og fagligt afsæt undersøger fænomener indenfor et socialt, kulturelt og terapeutisk felt.

                                                                             Lyt til uddrag fra bogen på podcasten LauritsenLyd.

Læs mere her....

"Vi lever vores liv i relationer, og fænomenet magt er en del af det. Det taler vi ikke så meget om i forhold til vores egne praktiske liv, derfor ved vi heller ikke altid, hvad vi skal stille op med det. Magtens tilstedeværelse kan skabe en del ballade, fordi det både er svært at forstå, hvad den er, og utrolig vanskeligt at styre, hvad den gør. At bevæge sig ind i magtens praksis er som at stikke hånden i en hvepserede. Og vi gør det alligevel hver eneste dag."
Citat fra bogen

Titel:

POWER – om magt i praksis

Pris:

139 kr.
120 kr. ved køb her på siden

Forfatter:

Tina Lauritsen

Sideantal:

178 sider

Type:

Hæftet

Forlag:

Tina Lauritsen Forlag

Udgivelsesdato:

14-10-21

Udgave:

1. udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-971081-4-7

KØB BOGEN HER

Kr. 120,- inkl. moms

Normalpris kr. 139,- . Køb her og hent den i din nærmeste DAO pakkeshop. Der tillægges fragt på kr. 40,-.
(Skriv til mail@tinalauritsen.dk, hvis du vil købe flere bøger samtidigt, så du kun betaler fragt én gang.)


Køb bøgerne POWER, FANTOM og AFGRUND samlet

Kr. 330,- inkl. moms

Normalpris kr. 417,- . Køb her og hent dem i din nærmeste DAO pakkeshop. Der tillægges fragt på kr. 40,-.

Udtalelser om bogen

LEKTØRUDTALELSE

Dansk BiblioteksCenter DBC skriver bl.a. om POWER: 

En tankevækkende guidet tur rundt om fænomenet magt i relationer, forklaret i en praksisnær sammenhæng - på jobbet, i fritiden, i privatlivet, i kulturen og i sprogbrug. Til læsere, der vil have en letforståelig indføring i magtens væsen. (...)
Det komplekse og ustyrlige fænomen magt beskrives fint fra forskellige vinkler og med mange gode og genkendelige eksempler fra hverdagslivet. Bogen giver stof til eftertanke over de relationer med formelle og især uformelle magtstrukturer, vi indgår i.

Bogen har sigte på praktikere indenfor de relationelle fag, herunder pædagoger, hvor magtforholdet er væsentligt. Men bogen undersøger også de magtstrukturer, som alle mennesker er en del af i hverdagen (...) Gennem en undersøgelse af magt guides læseren til bogens centrale tema - samarbejdsrelationerne - og hvordan professionelle kan udøve god magtpraksis.

Fagbladet Børn&Unge, april 2022.

 

Hjemmeside design: DuexDesign